Del

AddThis Social Bookmark Button

NSF-initiativ på forskningsdataområdet

National Science Foundation stiller nu det krav, at alle projektforslag skal indeholde en plan for forvaltningen af de forskningsdata, der dannes som et led i projektet (data management plans). Dette ses som et vigtigt skridt hen imod dannelsen af en politik og et nyt system for lagring, kuratering, forvaltning og formidling af forskningsdata. http://www.nsf.gov/news/news_summ.jsp?cntn_id=116928

"Twenty-first century scientific inquiry will depend in large part on data exploration," siger José Muñoz, acting director of the Office of Cyberinfrastructure.  "It is imperative that data be made not only as widely available as possible but also accessible to the broad scientific communities."

NSFs beslutning hilses velkommen af det amerikanske forskningsbiblioteksmiljø, som ser en væsentlig rolle for forskningsbibliotekerne i forvaltning og formidling af forskningsdata. Således peger ARL (Association of Research Libraries) blandt andet på følgende:

·        Kontaktbibliotekarer er fortrolige med deres fakulteters behov for forskningsdata
·        NSFs beslutning er godt nyt for udviklingen af innovative publikationsmodeller
·        Bibliotekerne leverer i stadig højere grad rådgivning vedrørende forskningsdata
·        Forskningsdataområdet er et vigtigt element i næste generations biblioteksservice
·        Åben forskningsdataforvaltning og –formidling er et paradigmeskift for bibliotekerne

Se http://www.arl.org/rtl/eresearch/escien/nsf/leadershiproles.shtml