Del

AddThis Social Bookmark Button

Nyt fælles adfærdskodeks for integritet i dansk forskning

Uddannelses- og Forskningsministeriet udsender nu en ny fælles kodeks for forskningsintegritet i Danmark. Formålet med den er at sikre troværdighed, integritet og dermed kvalitet i dansk forskning. Kodeksen skal anvendes i både offentlige og private forskningsinstitutioner, herunder universiteterne, forskningsrådssystemet, fonde og virksomheder.

Den er tænkt som en fælles ramme, der skal implementeres og udvikles på tværs af fagområder. Kodeksen Danish Code of Conduct for Research Integrity er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Universiteter. Arbejdsgruppen havde repræsentanter fra alle otte universiteter, sektorforskningsinstitutionerne, Det Fri Forskningsråd og Det Stratetiske Forskningsråd. Et udkast til kodeksen blev sendt i offentlig høring i foråret 2014. Udkastet blev desuden præsenteret og diskuteret på en åben konference i maj 2014.