Del

AddThis Social Bookmark Button

Fælles Infrastruktur for Forskningsdata

 

Første fase af dette DEFF-projekt er nu afsluttet og rapporten er tilgængelig her.

 

Arbejdet har primært gået ud på at identificere og evaluere udenlandske løsninger og tjenester som understøtter forvaltning og genbrug af forskningsdata. Projektgruppen har desuden på studierejser i Holland og Storbritannien indhentet oplysninger om både tekniske løsninger og de organisatoriske og institutionelle rammer for de udbudte tjenester.

I rapporten gennemgås praktiske forsøg og evalueringer af værktøjerne DMP Online til brug for generering af data management planer, Curate til indsamling og arkivering af forskningsdata i et repositorie og trænings- og supportværktøjerne Mantra og RDMRose. Der gennemgås hvordan forskningsdata kan identificeres med DOI’er, genfindes i data catalogues og deles i repositorier. Der gives et eksempel på sammenkoblingen mellem et data repositorie og Det Nationale Bitmagasin med henblik på langtidsbevaring.

Målet har været at finde frem til byggesten, muligheder og problemstillinger for opbygningen af en infrastruktur for forskningsdata i Danmark. I den forbindelse peger projektet både ind i den igangværende strategiproces på området og på et eventuelt kommende implementeringsprojekt.

Projektdeltagerne var: Det Kongelige Bibliotek (projektansvarlig), Statsbiblioteket, Roskilde Universitetsbibliotek, DTU Bibliotek og DeIC.

26. august 2014