Del

AddThis Social Bookmark Button

Replik til REVY-artikel

Peter Flodin, bibliotekschef hos Metropol, har skrevet følgende replik til Nigel Spencers artikel One Library. 350.000 users. 2775 new business i REVY nr 2 2014  - artiklen kan læses her (åbner som pdf)

 

Det har været med stor interesse at jeg har læst denne artikel samt hørt Nigels oplæg på DF's vinterinternat januar 2014.

Den Gamle programgruppe D under DEFF har arbejdet med selv samme emne, og har i den forbindelse stødt på de samme udfordringer som nævnes her. Og så er man blevet mødt af en stor skepsis i forskningsbiblioteksverdenen om dette overhovedet var en opgave man skulle påtage sig, og hvor pengene skulle komme fra.

Jeg synes at dette viser at der er masser af muligheder for at indgå samarbejde med de små og mellemstore virksomheder (SME), og at hvis man først kommer i gang, så viser der så også at være en forretningsmodel der virker.

Jeg tror på at man bliver nød til at vise vejen, så skal ressourcerne også nok følge med. Når man tænker på at de på British Library har vist at der er fire gange så stor chance for succes hvis man bruger en sådanne service, og at fire ud af ti firmaer eksistere efter 3 år hvis de har benyttet denne service mod 1 ud af 10, hvis ikke benyttet.

Jeg håber personligt på at opbygningen af de nye patentbiblioteker vil medvirke til at nogen begynder på denne form for service, og så at der vil komme DEFF projekter der understøtter dette område, især med tanke på paragraf 19 i Innovationsloven, som pålægger universiteterne dette.

Der er ingen der siger at disse services mod SME skal være gratis, dog skal man først kunne bevise at man kan tilbyde noget værdifuldt. Og universitetsbibliotekerne har i dag en masse at tilbyde SMEerne.

Vi vil have de samme udfordringer som British library har haft og har, de er dog til at overkomme med vilje og fokus på dette område.

Vi skal indgå partnerskaber og indgå i projekter, og over tid vil vi kunne tilbyde samme services og se samme positive resultater fra dansk side.

Det kan kun ende med en win-win for både SME og bibliotekerne, og for bibliotekernes side vil vi få en ny brugergruppe indenfor med et helt andet drive og vi vil udvikle kompetencer som vi også vil kunne bruge i andre sammenhænge af vores services.