Del

AddThis Social Bookmark Button

Ny aftale: DBC skal levere it-infrastruktur til Danskernes Digitale Bibliotek

Ny aftale i open source skal sikre bedre digitale tilbud til biblioteksbrugerne

Pressemeddelelse sendt den 26. marts 2014.

DBC, Kulturministeriet og KL har underskrevet en aftale, der indebærer, at DBC skal levere den nationale it-infrastruktur til Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Hovedaftalen omfatter desuden udvikling, vedligeholdelse, drift og support af DanBib og bibliotek.dk.

DDB er et samarbejde, der skal styrke, effektivisere og synliggøre det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikre alle borgere nem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt medieindhold via digitale platforme. Formanden for DDB-styregruppen, Ralf Klitgaard Jensen fra KL, ser frem til samarbejdet:

”Vi samler biblioteksinfrastrukturen under samme paraply, så vi kan blive endnu bedre til at servicere borgerne på det digitale bibliotek – og løbende følge med udviklingen. Vi gør det i open source, så alle dermed kan være med til at bidrage til innovationen af bibliotekstilbuddene.”

Også direktør for DBC Mogens Brabrand Jensen glæder sig over, at DBC kan være med til at styrke det samarbejdende biblioteksvæsen, nu også i DDB-regi:

”DBC og DDB har fælles værdier om samarbejde og fællesskabsbaseret udvikling. DBC har i de senere år udviklet bibliotekernes it-infrastruktur i open source og serviceorienteret arkitektur, så den er i overensstemmelse med kravene til offentlig it.”

Åbne standarder og services i biblioteksinfrastrukturen medfører, at de enkelte komponenter, i samklang med Kulturministeriets digitaliseringsstrategi og den fælleskommunale rammearkitektur, er generiske og genanvendelige i en række sammenhænge i hele den offentlige sektor.

Det er formentlig første gang, at der i en så stor offentlig aftale kræves leveret i open source som standard. De tekniske leverancer vil fremadrettet blive publiceret under de internationalt anerkendte licenser GPL version 3 og AGPL.

Hovedaftalen om Danbib, bibliotek.dk og DDB-platformen gælder foreløbig frem til udgangen af 2018.

Om DDB og DBC

Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) er et samarbejde mellem Kulturministeriet og KL om at etablere en fælles service, der kan give borgere nem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt medieindhold via digitale platforme.

DBC A/S ejes af KL og staten og har som hovedopgave at drive og udvikle den bibliografiske og systemmæssige infrastruktur til bibliotekerne i Danmark.

Kontakt

Administrerende direktør for DBC Mogens Brabrand Jensen
tlf. 44 86 77 00
e-mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Formand for DDB Styregruppen, Ralf Klitgaard Jensen, udviklings- og forhandlingschef i KL
tlf. 33 70 34 04
e-mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sekretariatschef for DDB, Glenn Leervad-Bjørn
tlf. 22 22 26 61
e-mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

- See more at: http://www.dbc.dk/news/ny-aftale-i-open-source-skal-sikre-bedre-digitale-tilbud-til-biblioteksbrugerne#sthash.Xn69xpUi.dpuf