Del

AddThis Social Bookmark Button

Rapport fra Tænketank "Fremtidens Biblioteker"

Tænketanken  Fremtidens Biblioteker har præsenteret en ny segmenteringsrapport.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har præsenteret en ny segmenteringsrapport. Rapporten skal styrke bibliotekernes arbejde med
at fastholde eksisterende brugere og tiltrække flere nye brugere.

”Rapporten giver bibliotekerne helt nye muligheder for at udvikle og målrette tilbud til de 10 forskellige målgrupper, som er identificeret i rapporten. Det betyder, at bibliotekerne får et markant bedre grundlag for at imødekomme enkelte gruppers ønsker og behov. Målt på besøgstal, udlån og tilfredshed er bibliotekerne allerede vældig populære, men de har brug for nye metoder og redskaber for at blive relevante og attraktive for en større andel af de grupper, der tilsammen udgør nutidens videnssamfund”, fortæller Lotte Hviid Dhyrbye, leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Arbejdet med undersøgelsen har bred opbakning blandt de danske biblioteker og biblioteksorganisationer, som i stort antal er repræsenteret i tænketanken. ”Rapporten kommer til at betyde, at de fremadrettede diskussioner og udviklingsprojekter i langt højere grad kommer til at bygge på viden og facts i stedet for formodninger og fornemmelser. Vi glæder os til at dele vores viden med bibliotekerne, og vi ved, at de er opsatte på at kunne tiltrække flere nye ansigter på bibliotekerne”, fortsætter Lotte Hviid Dhyrbye.

Digitale forventninger, udfordringer og potentialer – og fysisk dominans

Den stadigt stigende digitalisering og udviklingen af e-ressourcer udgør et særligt fokusområde i undersøgelsen og er en af rapportens mange indgange til vigtig viden om målgrupperne:


· Der er stor forskel på kendskabet til bibliotekets digitale tilbud. Således er det kun 9 % af de ’unge under ungdomsuddannelse’, der ikke kender til de digitale bibliotekstjenester mod 37 % af ’den unge arbejder’. De målgrupper, der har lavt kendskab, har natuligt nok også både færre brugere og mindre hyppige brugere af de digitale tilbud.


· Undersøgelsen har identificeret en gruppe af hyppige og forholdsvis modne biblioteksbrugere. Denne gruppe er ikke særligt digitalt orienteret generelt, men det er en af de grupper, der bruger bibliotekets digitale tilbud mest. Det indikerer, at man i forhold til bibliotekets digitale ydelser kan overkomme sine digitale barrierer, når man har interesse for og hyppigt bruger biblioteket.

· Undersøgelsen viser desuden, at brug af det fysiske bibliotek har meget stor betydning for, at man også bruger det digitale bibliotek. Betydningen heraf er hele 3,5 gange så stor som betydningen af, hvor digitalt hjemmevant man er i øvrigt. Det fysiske bibliotek kan således fungere som indgangen til også at bruge det digitale bibliotek. Det indikerer, at det fysiske og det digitale kan gå hånd i hånd, og at det er muligt at overvinde digitale barrier, når man i øvrigt har interesse for bibliotekets tilbud.


· Målgruppen af ’unge arbejdere’ (20-29 årige i beskæftigelse) er storforbrugere af digitale underholdningstilbud som fx musik og film, men kun halvdelen af målgruppen er brugere af
biblioteket. Rapporten angiver, at bibliotekets digitale underholdningstilbud har et godt potentiale til at gøre flere ’unge arbejdere’ til brugere af biblioteket, hvis de bliver gjort opmærksomme på tilbuddene og tager afsæt i målgruppens interesser.

Det er imidlertid stadig den fysiske bog, som har langt flertallet af brugernes hovedinteresse. 77 % af de danske biblioteksbrugere går primært på biblioteket for at låne fysiske bøger – og ligeledes markant for de unge under uddannelse. Samtidig viser alle ungegrupper den største præference for biblioteket som fysisk mødested

 

Mvh

Michael Cotta-Schønberg