Del

AddThis Social Bookmark Button

Bestyrelseskandidater

 

29. august 2013                                                          

 

Bestyrelsesvalget 2013

Information om valg af bestyrelsesmedlemmer til
Danmarks Forskningsbiblioteksforenings bestyrelse:

 

Valggruppen - institutionsmedlemmer:

 

Der afholdes som fredsvalg, idet det opstillede antal kandidater svarer til det antal medlemmer, der skal vælges.

Lilian Madsen, Statsbiblioteket

Peter Flodin, Metropol

vil være valgt ved fredsvalg for en 2-årig periode, 2013-2015.

 

Valggruppen - personlige medlemmer:

 

Der er opstillet 3 kandidater til de to ledige bestyrelsespladser:

 

Volkmar Engerer, IVA

Karin Englev, Roskilde Universitetsbibliotek

Nils Thidemann, Aalborg Universitetsbibliotek

 

Præsentation af de tre bestyrelseskandidater (personlige medlemmer):

Volkmar Engerer:

Volkmar Engerer var fagreferent på Statsbiblioteket i Aarhus fra 2000-2011, i perioden fra 2010 til 2011 også bestyrelsesmedlem i DF. Volkmar er i dag lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet, i Aalborg og underviser og forsker i digitale materialer, e-læring, informationskompetence m.m. Volkmar har ytret sig flere gange i DF-Revy og biblioteksvidenskabelige medier om emner som undervisning på biblioteker, læring som bro mellem forskningsbiblioteker og studerende og bibliotekernes formidlingsopgaver.

Karin Englev:

Karin Englev er funktionsleder på Roskilde Universitetsbibliotek for området Indlån/udlån (pr. 1. september hedder området Information og lån) og har derfor arbejdsopgaver, som bl.a. dækker publikumsbetjening, information og vejledning, cirkulation (indlån/udlån) og arrangement/udstilling. I det sidste år har Karin desuden arbejdet med kundeservice og kompetenceudvikling. Derudover har Karin i de sidste ca. 7 år siddet i DFs forum for fjernlån (FORFRA).

Nils Thidemann:

Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek (AUB), og ansvarlig for VBN-redaktionen, der med en central placering i universitets forskningsinfrastruktur arbejder med forskningsregistrering, -analyse og –kommunikation af universitetets forskningsaktiviteter. Nils startede på AUB i 2002 som fagreferent indenfor Humaniora, og har gennem sin ansættelse arbejdet bredt med biblioteksfaglige udviklingsopgaver. Som en del af sit daglige arbejde er Nils i dag bestyrelsesmedlem på Aalborg Universitetsforlag, medlem af DEFF Programgruppe D (Services til innovation og erhvervsfremme) samt formand for Pure Styregruppen.