Del

AddThis Social Bookmark Button

SDUB har åbnet for Summon

Syddansk Universitetsbibliotek er i april gået i  luften med Summon i en betaversion. Biblioteket åbner således for én samlet fuldtekstsøgning i alle digitale ressourcer og katalogen.

Summon er på den måde den nye digitale hoveddør til SDUB. Forskere og studerende behøver nu som udgangspunktet kun at søge ét sted, hvilket lever op til moderne brugeres krav om let tilgængelighed og brugervenlighed. Det gør samtidig bibliotekets mange materialer nemmere og mere overskuelige at finde og benytte.

 I modsætning til tidligere, hvor studerende og forskere skulle søge fx i katalogen, elektroniske tidsskrifter og databaser mm. for at komme runde om et emne, så kan de nu i stedet søge i Summons databrønd og samtidig få direkte adgang til de digitale tekster, som findes i de e-bøger, tidsskriftsartikler, anmeldelser og meget mere, som SDUB abonnerer på.

 Den rummer over 800 mio. materialer i fuldtekst og kan også snart benyttes på Ipad og Smartphones. 

Af Thomas Kaarsted, Syddansk Universitetsbibliotek