Del

AddThis Social Bookmark Button

Startpublicering.nu er i luften

Startpublicering.nu er produkt af Projekt Publiceringsstrategier, et DEFF finansieret projekt i regi af Programgruppe C: Services til forskere.

Startpublicering.nu kan anvendes både på computer, tablet og smartphone.

Sitet har til formål at inspirere især nystartede forskere til at tænke strategisk om publicering. I projektet har vi indsamlet interviewdata fra otte universiteter og et university college, som påpeger stor diversitet i tilgangen til publicering. De foretagne interviews afdækker behov for input til, hvor man skal publicere, hvordan man skal gøre det, og hvordan man bedst synliggør og måler sin forskning. Det er ikke hensigten, at sitet præsenterer en egentlig vejledning i publiceringsstrategi, men det kan være med til at bevidstgøre målgruppen om formelle dele af publiceringsprocessen. 

Det er hensigten, at sitet kan anvendes i forbindelse med undervisning og publiceringsrelaterede spørgsmål på fag-og forskningsbiblioteker.

Kolleger, der arbejder inden for feltet, opfordres til fremover at bidrage til sitet med opdateringer, nye artikler eller andet relevant indhold.

Af Lone Jensen (AU Library)