Del

AddThis Social Bookmark Button

Efter Årsmødet 2012:Beretningerne

Efter det veloverståede Årsmøde 2012 på Comwell i Roskilde, kan du nu finde, dels formandens beretning, Henimod Rubicon, dels den organisatoriske beretning til generalforsamlingen, der fandt sted ved samme lejlighed, her på sitet.

I sin formandsberetning, begynder Michael Cotta-Schønberg om ikke med de gamle grækere, så dog i år 49, hvor generalen og guvernøren over provinsen Gallien, Julius Caesar, står over for sit livs valg. Formandens beretningen er en metaforisk rejse, der belyser, hvordan det videnskabelige publiceringssystem krakelerer, hvordan indlandske forhold og organisatoriske strukturer er i nødvendigt opbrud, om ikke-traditionelle opgaver, fagsider m.v. 

Beretningen slutter med en række åbne spørgsmål om fremtiden, fx. hvordan vil det gå med det videnskabelige publiceringssystem? Hvordan vil slutbrugernes informationsadfærd udvikle sig? I hvilket omfang vil den trykte bog holde stand? Er Open Acces en trussel mod den traditionelle biblioteksinstitution eller er det en udviklingsmulighed?

Svarene hænger i luften og venter på at dumpe ned, men formanden konkluderer ud fra historien, at det for det
 første, er farligt at gå over floden. For det andet, at det er farligt at være vankelmodig og ubeslutsom. Og for det tredje, at det er farligt, hvis man lader fjerne, omtågede "orakler" bestemme strategien.


Den organisatoriske beretningen afrapporterer om foreningens år, i temaer om:

- udvikling i medlemsgruppen

- medlemsundersøgelsen

- økonomi

- Revy og hjemmesiden.

Hent den organisatoriske beretning her... 


Med venlig hilsen,

 Bertil F. Dorch, nyhedsredaktør