Del

AddThis Social Bookmark Button

BFI-modellen fortsætter

I følge en nyhed fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU), har Regeringen og forligspartierne beslutte at videreføre BFI-modellen i fem år. BFI er den Bibliometriske Forskningsindikator, der ligger til grund for uddelingen af ekstra basismidler til universiteterne, og som grundlæggende data anvender universiteternes forskningsregistrering - ofte tilvejeskaffet via forskningsbibliotekernes mellemkomst.

Baggrunden Regeringens beslutning er, at der i foråret 2012 blev gennemført en evaluering af BFI-modellen: Evalueringsrapporten blev sendt i høring ultimo maj med frist den 1. juli 2012, hvor efter der indkom 32 høringssvar fra fortrinsvis universiteterne, forskningsråd og de 67 faggrupper, der er tilknyttet BFI. Ministeriet vil nu igangsætte en proces for at få samlet op på de mange kommentarer, der er kommet i forbindelse med evaluering og høring.

Læs nyheden fra FIVU og høringssvar m.m. her: http://www.fi.dk/nyheder/nyheder/2012/evaluering-af-den-bibliometriske-forskningsindikator/