Del

AddThis Social Bookmark Button

Statsbiblioteket ansætter ny sektionsleder for Studie- og Forskerservice

Erik Hofmeister starter 1. september som sektionsleder for Studie- og Forskningsservice i Statsbiblioteket, og han bliver en del af ledergruppen i Aarhus University Library.

Erik Hofmeister kommer fra et job som afdelingschef på Ferskvandcenteret og AQUA i Silkeborg, hvor han gennem de seneste 18 år bl.a. har haft ansvaret for formidling, service, fundraising, produktudvikling og markedsføring. Tidligere har Erik Hofmeister både været ansat i private og offentlige virksomheder, hvor han har beskæftiget sig med opgaver inden for information, service og marketing. Erik Hofmeister har også løbende undervist på bl.a. Den Kommunale Højskole, Handelshøjskolen i Århus og Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, og har skrevet om de ferske vandes kulturhistorie, og senest i år udkom bogen ”Gudenåens kulturhistorie”. Hans uddannelsesmæssige baggrund er en cand.mag. i historie og kunsthistorie fra Aarhus Universitet i 1984. Studie- og Forskerservice er en del af SB’s Universitetsbiblioteksområde, som har Ellen V. Knudsen som chef.