Del

AddThis Social Bookmark Button

Ny rapport om forskningsdata og åbenhed fra The Royal Society

De fleste er enige om, at forskning i, og udnyttelsen af massive datamængder, har et enormt potentiale for videnskaben, og for dens anvendelse i offentlig og privat forskning, innovation og udvikling, samt i politik og samfund.

The Royal Society har gennemført en større undersøgelse om brugen af videnskabelige informationer, og om hvordan denne brug påvirker forskere og samfund.

Den afsluttende rapport, ”Science as an Open Enterprise”, understreger behovet for at takle den enorme strøm af data, der skabes af de moderne teknologier, hvis princippet om åbenhed skal bevares, og hvis data skal kunne udnyttes på måder, der har potentialet ift. at facilitere en ny "Open" revolution.

Formålet med rapporten var, at identificere principper, muligheder og problemer ved at dele og offentliggøre videnskabelig information, samt at undersøge, hvordan videnskabelige data kan forvaltes, ift. at støtte innovativ forskning og produktion.

Den endelige rapport blev offentliggjort i juni 2012 og kortlægger bl.a. den adfærd, der kræves af forskere, deres institutioner, forskningsråd m.v., hvis dette potentiale skal realiseres.

Følgende indsatsområder er fremhævet i rapporten:

- forskerne er nødt til at være mere åbne indbyrdes, samt ift. offentligheden og medierne.

- der skal tilskrives større anerkendelse ift. arbejdet med dataindsamling, analyse og kommunikation.

- fælles standarder for deling af videnskabelig information skal gøre data mere brugbare.

- det skal være obligatorisk, at offentliggøre data i en genanvendelig form, til støtte for konklusioner i publikationer m.v.

- det er nødvendigt med flere eksperter i support ift. brugen af digitale data.

- der skal udvikles nyt software og værktøjer, til at analysere den voksende mængde af data, der indsamles.

Læs eller download rapporten fra rapportarkivet