Del

AddThis Social Bookmark Button

Museologi - et nyt udvidet fagområde i Danmarks Kunstbibliotek

Danmarks Kunstbibliotek har efter gensidig aftale med ODM - Organisationen Danske Museer, som hidtil har drevet Museologisk Bibliotek i Vartov i København, overtaget hele dette bibliotek. Som sådan er Museologisk Bibliotek herefter lukket.

Hele den vigtige 6.000 bind store samling, som dækker forskellige aspekter af museologi, herunder museumshistorie og -teori, udstillinger, kuratering, kulturarv, museumsformidling og pædagogik, lovgivning og økonomi m.v., er nu placeret i Danmarks Kunstbibliotek. Alle værker er tilgængelige til udlån enten ved personligt fremmøde eller via bestilling på hjemmesiden www.kunstbib.dk eller www.bibliotek.dk.

Indtil nu har Danmarks Kunstbibliotek indkøbt litteratur om museologi i forhold til billedkunst og arkitektur. Fremover vil biblioteket varetage dækningen af hele fagområdet museologi – dvs. med både kultur- og naturhistoriske emner og andre aspekter af såvel materiel og fysisk som immateriel kulturarv.