Del

AddThis Social Bookmark Button

Udbredelse og brug af ebøger i amerikanske akademiske biblioteker

Tidsskriftet Library Journal har undersøgt udbredelsen og benyttelsen af ebøger i de amerikanske akademiske biblioteker. Det er der kommet en fyldig, men dyr rapport ud af, der kan bestilles på http://www.thedigitalshift.com/research/ebook-penetration/. Af hovedkonklusionerne skal nævnes:

Stor set alle, 95%, af de akademiske biblioteker tilbyder nu ebøger, og efterspørgslen er stigende. 58% af bibliotekerne rapporterer stigende efterspørgsel, 13% kalder stigningen dramatisk. Det giver sig naturligvis udslag i anskaffelserne, og bortset fra biblioteker tilknyttet community colleges, er de gennemsnitlige beholdninger blevet mere end fordoblet i perioden 2010 til 2011. Det kan også måles i penge, hvor anskaffelse af ebøger nu udgør i gennemsnit 9% af anskaffelsesbudgetterne. Det skal sammenlignes med tallet fra året før: 2%. I lighed med situationen i Danmark, fylder naturvidenskab mest i anskaffelserne, men både ingeniør- og samfundsfagene er godt med når bibliotekerne bliver spurgt til deres forventninger for den fremtidige vækst.