Del

AddThis Social Bookmark Button

10 trends, der påvirker udviklingen af forskningsbiblioteker

Læsere af DF-nyheder ved, at der fra forskellige sider arbejdes med lister over trends, der påvirkningen udviklingen af forskningsbiblioteker (f.eks. TAIGA, ACRL). Også KUBIS har en, som nu er tre år gammel og derfor skal fornys. Deltagerne i KUBIS årlige innovationstur, der i 2011 gik til biblioteker m.v. i London-området,  er blevet bedt om at udarbejde forslag til Trendlisten 2012. Nedenfor følger deres forslag:

Ti trends, som vil påvirke udviklingen af forskningsbiblioteker i de næste fem år

Udarbejdet i forbindelse med KUBIS’ innovationstur til London i efteråret 2011.

Basisbevillinger bliver indsnævret, og vores økonomi bliver i højere grad baseret på fundraising og eksterne bevillinger.

Brugernes umiddelbare og konkrete informationsbehov bliver i højere grad styrende for vores arbejde og indkøb.

Brugerne forventer yderligere adgang til digital information, e-bøger, e-tidsskrifter og e-læringsplatforme.

Det forventes, at vores websider tilpasses mobile platforme, samt at vi udvikler apps til disse.

Både brugernes og personalets digitale kompetence polariseres.

Brugernes informationskompetencer stagnerer.

Krav om gode fysisk rammer med nærhed til faglig betjening, studiemiljø med ene og gruppelæsepladser samt IT faciliteter (kopi, print, scan, netadgang).

Det bliver nødvendigt med større faglig og servicemæssig profilering og opsøgende arbejde overfor forskere og studerende for at beholde bibliotekets professionelle brand.

I forbindelse med 'Open data'-bølgen bliver biblioteket involveret i struktureringen og opbevaringen af forskningsdata.

Cloud computing.