Del

AddThis Social Bookmark Button

OCLC og Ex Libris indgår aftale om WorldCat og Ex Libris produkter

OCLC og Ex Libris har annonceret en netop indgået aftale som gør det muligt for Ex Libris at indkorporere OCLCs WorldCat Search API i mange af deres search & discovery produkter så som Primo og Metalib. I praksis betyder dette, at alle OCLC medlemsbiblioteker som er kunder hos Ex Libris , vil kunne give deres brugere adgang til søgning i WorldCat basen som pt omfatter over 240 mill. poster via f.eks. Primo.

API (Application Programming Interface) er en softwaregrænseflade, der tillader et stykke software at interagere med andet software. OCLCs WorldCat Search API er altså en webservice som gør det muligt at hente poster fra WorldCat ind i et søgeresultat samt at give oplysninger om ejerbiblioteker og evt. linke til disses lokalkataloger. For brugerne betyder det, at f.eks. en visning af resultater af bogsøgning vil indeholde materialer som ikke haves i egen samling men som kan bestilles via indlån - forudsat man sætter sin version af Primo op til at tillade dette.

Med denne aftale er det lykkedes Ex Libris at give deres OCLC medlemsbiblioteker adgang til verdens hurtigst voksende bibliografiske database der omfatter alle materialetyper. I kraft af DBCs aftale med OCLC om levering af poster fra DanBib til WorldCat er stort set alle danske biblioteker OCLC medlemsbiblioteker.

Læs OCLC, Ex Libris announce new partnership to expose WorldCat content via Ex Libris discovery and dilevery solutions