E-mail Print Eksport til iCal-format

FLIP'D Temadag - Evaluering af undervisning

FLIP'D Temadag - Evaluering af undervisning 

Titel:
FLIP'D Temadag - Evaluering af undervisning
Dato:
15.06.2017 09.00 16.00
Hvor:
Festauditoriet - 1870 Frederiksberg
Kategori:
Arrangementer

Beskrivelse

Evaluering af undervisning - fra mavefornemmelse og smil til bedre udbytte og udvikling

At planlægge og gennemføre vedkommende og gribende undervisning kan selv for den øvede være en udfordring. At efterfølgende teste empirisk om den undervisning, man har planlagt og gennemført, rent faktisk er blevet opfattet som vedkommende og gribende af målgruppen, og hvad der måske er endnu mere væsentligt, om den har sat sig varige spor, er ofte endnu vanskeligere.

Så hvordan griber vi bedst evalueringen an, hvornår er det perfekte tidspunkt at spørge og hvad er det egentligt vi skal spørge om? Alle sammen spørgsmål som undervisere typisk og gentagent kæmper med at finde gode svar på.

FLIP’D, Forum for Læring, Informationskompetence, Pædagogik og Didaktik, inviterer til temadag, hvor vi netop vil udforske evalueringsbegrebet og forhåbentligt inspirere til nye veje og indsigt, og hvor vi måske ovenikøbet i fælleskab kan begynde at formulere gode og brugbare svar på evalueringsgåden. Temadagen er for alle med behov og/eller interesse for optimering af undervisningsindsatsen.

 

Program

9.00-9.30 Kaffe og morgenbrød

9.30-9.45 Velkomst

9.45-11.00 Udfordringer og dilemmaer ved undervisningsevaluering på videregående uddannelser/v. specialkonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf, Danmarks Evalueringsinstitut.

11.00-11.15 Pause

11.15-12.15 Evaluering – fra teori til praksis/v. lektor Berit Lassesen, Center for Undervisning og læring, Aarhus Universitet.

12.15-13.00 Frokost

13.00-14.30 Workshop om kollegial sparring og feedback/v. Maibritt Højgaard, Cand. Psych, MBA International, erhvervspsykolog og certificeret systemisk coach, ec2act.

Kollegial sparring om undervisning er en positiv form for evaluering, der er styrkende og givende, men måske lidt svært eller ligefrem ubekvemt, og noget vi måske let kommer til at springe over?

At give og modtage feedback fra en kollega handler ikke så meget om at lære et værktøj. I stedet handler det om at være sammen med sin kollega på en anden måde. Som den, der giver feedback, skal du (1) evne at sætte dig i din kollegas sted, (2) du skal bruge dine sanser grundigt og mærke, hvad der sker inde i dig selv, når kollegaen underviser eller fremlægger og (3) du skal kunne vurdere, hvad den pågældende situation kalder på.  Disse tre punkter er en vej, til at give din kollega kvalificeret feedback, og det er en disciplin du kan træne. Vi træner, og du får inspiration til praktisere kollegial sparring og feedback i forbindelse med undervisning og dit arbejdsliv.

14.30-15.00 Kaffe og kage

15.00-15.50 Workshop forts. og afrundes

15.50-16.00 Tak for i dag.

 

Pris

DFFU medlemmer: kr. 975,-

Øvrige medlemmer: kr. 1050,-

 

Tilmeldingsfrist – inden mandag d. 29. maj 2017 – husk tilmelding er bindende.

Mødested

Mødested:
Festauditoriet
Gade:
Bülowsvej 17
By:
1870 Frederiksberg
Land:
Denmark

Registrering

2017-06-09
Webform
Email